Den Goldbergske måde...

Den Goldbergske måde at være udgiver på, er ved at stå ved sin jødiske identitet, samtidig med at andre identiteter eller vinkler ikke udelukkes.

Den luksus det er at være favnende og ikke snæver og indforstået, kan vi tillade os, fordi vi – i modsætning til mange andre – føler os ret sikre i vores egen identitet. Vi kalder den for ”den Goldbergske”.

Denne bevidsthed om at være tryg i vores særegenhed, har bevirket, at Goldbergs udgivelser bliver læst og diskuteret i meget brede og forskelligartede kredse. Bredere end vi havde forventet, da vi udkom første gang i april 2007.

Goldberg kan og skal beskyldes for meget, for redaktionen er bestemt ikke holdningsløs, selvom vi er helt u-afhængige af partipolitik, menighedspolitik o.l.

Men vi er endnu aldrig, og bliver det nok ikke, blevet beskyldt for at snobbe op, ned eller overhovedet.

For Forlaget Goldberg er ord som ”kulturkløft” kun ensbetydende med dårlig formidlingsevne og manglende fornemmelse for ståsted.

Seneste blogindlæg